En Stor Skoleleder og ”Lokofører” Takkede af.

Oprettet d.

En Stor Skoleleder og ”Lokofører” Takkede af.

Den 1. december 2017, er Torben gået på pension.

Det blev markeret med ikke mindre end 2 receptioner.

 

 

 

 

 

Den første var onsdag den 29. november og var for alle Skolens elever. Alle eleverne havde en gave med til Torben. Blandt gaverne var der et symbolsk Æbletræ, podet med tre sorter æbler, et Hjertetræ og mange andre fine gaver og minsandten om der ikke også blev sunget en sang for Torben. Til alle eleverne, havde Torben medbragt og uddelte en røde poser med lidt ”sundt” i, som han kaldte det :)

Du kan se billeder fra receptionen for eleverne, ved at trykke HER!

 

 

 

 

 

 

Torsdag den 30. november, var der så afskeds reception for Torben i ”Ullerslev Kultur og Idrætscenter”

Her var der godt fyldt op med folk fra nær og fjern, venner, medarbejdere, samarbejdspartnere og andet godtfolk.

Imens de fremmødte kunne nyde buffeten og lidt at skylle ned med, bød Toastmaster Miguel velkommen.

Herefter hold Miguel en afskedstale på vegne af Nyborg Heldagsskole. En super tale som du kan læse, ved at trykke HER som Word og HER! som PDF!

Så var det tid til en lille film, som ansatte havde mixet sammen. Den tog lidt tilbage i tiden og sluttede med, at tidligere elever sendte en videohilsen til Torben. Tror Torben blev lidt våd i øjenkrogene, ikke mindst af grin, da en tidligere elev fortalt om, hvordan hans mor i lang tid troede, at Torben var pedellen på skolen

Herefter var der flere på talerstolen for at takke Torben for det helt unikke arbejde han har præsteret, at starte en skole fra bunden og så føre den frem til, hvad den er i dag.

Du kan se billeder fra receptionen i Kulturcentret Ullerslev, ved at klikke HER!

På folkeskolen.dk, er der også en artikel der omhandler Torbens ”tilbagetrækning”. Du kan se artiklen ved at trykke HER!

Jooo…. Torben stopper på Toppen, nu over 30 år efter!

Vi ønsker Torben alt godt i fremtiden, må han nyde sit otium, det har han fortjent og så kan vi da glæde os over, hvor vi har ham i Nyborg indtil juni 2018, hvor han vil være ansat i skoleafdelingen som konsulent på deltid..