LEGO på Nyborg Heldagsskole
LEGO-workshop
I februar fik vi i Nyborg kommune vores indkøbte LEGO Education leveret. Derfor havde vi en workshop afholdt af 2 LEGO eksperter fra MV Nordic. Her på Nyborg Heldagsskole har vi købt hele LEIS (LEGO Education Innovation Studio). Det består af:
Konceptbordet: Som det ses på billederne har man her mulighed for at stå og arbejde flere ved bordet i strukturerede forløb.
Videnskab & Teknologi: Det giver eleverne på alle klassetrin mulighed for at eksperimentere med hverdagens mekaniske principper.
WeDo: Den giver eleverne i de små klasser mulighed for at arbejde med programmering, naturen og konstruktion igennem små LEGO robotter.
Mindstorm: Det er LEGOs mest avancerede robot. Fra ca. 4. Klasse kan eleverne designe, programmere, samle data og arbejde innovativt med robotter. I samarbejde med Mindstorm kan eleverne også arbejde med vedvarende energi samt det ydre rum.
Efter workshoppen gik nogle af eleverne i gang med at sortere LEGO, så nu er vi klar til at bruge det i undervisningen – det bliver super spændende!
Jens (IT-vejleder)
Billeder
