Pædagogik på Nyborg Heldagsskole
Her på skolen arbejder vi ud fra en værdi om at alle – både elever og forældre – gør det så godt de kan!
Vores førsteprioritet er altid at skabe en god relation til netop eleven og forældrene, så vi har et godt afsæt for vores primære mål. Målet om at sikre elevens trivsel og udvikling – både fagligt, socialt og mentalt.
For at nå dette mål arbejder vi bl.a. ud fra en neuropædagogisk, miljøterapeutisk og low arousal-tilgang. Gennem disse tilgange sikrer vi at få en dybdegående forståelse af den enkelte elev, at kunne tilpasse miljøet til den enkelte elev, og pædagogisk at møde den enkelte elev i øjenhøjde. Ingen mennesker er ens, så udvikling kræver at vi behandler alle forskelligt.
”Børn gør det godt – hvis de kan”
- Ross Greene
Her på skolen har vi en tro på, at alle elever gør det så godt de kan. Så når elever opfører sig uhensigtsmæssigt, er det vores fornemmeste opgave at finde frem til, hvad der ligger bag. Det giver os mulighed for at sætte ind lige netop med den indsats som giver eleven optimale rammer for at udvikle sig i den rigtige retning uden at blive presset over evne. Vores nysgerrighed på eleven bygger på tre elementer:
· En nuanceret neuropædagogisk analyse af elevens kognitive funktionsapparat i de udfordrende situationer. En stor del af hverdagens udfordringer udspringer af forsinkede færdigheder, som kan trænes for at styrke handlemuligheder i fremtiden. Tit kræver analysen en dialogisk neuropædagogik, hvor man i en systematisk dialog med eleven går på jagt efter de følelser og forståelser, som lå bag elevens adfærd.
· Ud fra analysen søger man at give eleven en forståelse af sig selv i øjenhøjde, med det formål at man kan bringe det op når det er relevant og som ståsted for at skabe udvikling. Her er det vigtigt både at bringe styrker og udfordringer i spil, så eleven ikke føler sig forkert og utilstrækkelig.
· For at skabe udvikling lægger neuropædagogikken vægt på mestringsstrategier og træning af færdigheder. Eksempelvis kan en elev som er udfordret på systematik og overblik blive stærkt udfordret, når der stilles faglige krav. Nogle elever kan træne systematik og overblik til et punkt, hvor det ikke længere er en udfordring. Men andre elever vil kæmpe med det igennem hele livet. Her kan mestringsstrategier gøre en kæmpe forskel og ofte gøre, at det ikke er et problem i hverdagen. Eksempler på mestringsstrategier kunne være: kun at fokusere på én del af opgaven ad gangen, at forlade opgaven og vende tilbage når man er i ro igen, eller at søge støtte hos andre omkring en, når kravene bliver for store.
”Frem for at tænke på diagnoser bør man først forstå børns vanskeligheder som reaktioner på deres menneskelige miljø og afprøve de forslag til handling, som det afføder”
- Lars Rasborg
På Nyborg Helddagsskole er miljøet omkring barnet en essentiel brik i elevernes udvikling og trivsel. Vi ser det ikke blot som vores rammer, men som en del af vores pædagogik. Det vil sige, at vi tilpasser og justerer miljøet til det enkelte barn med målet om at give de bedste rammer for faglig, social og mental trivsel og udvikling. Den danske ekspert i miljøterapi, Lars Rasborg, beskriver miljøet som mere end det fysiske rum. Han inddeler det i: fysisk miljø, relationelt miljø og forståelsesmiljø.
· Det fysiske miljø tilpasses fx ved skærmning, struktur og forudsigelighed efter behov. Dette er for mange elever en forudsætning for et trygt miljø. Skolen er struktureret i afdelinger, så eleverne ikke kun inddeles efter alder, men også ud fra hvilke styrker og udfordringer de har.
Klasselokaler er ikke det bedste miljø for alle. Derfor har vi et stort udeskole-område og mulighed for udeskole hver dag, hvis det er det eleven trives bedst i.
· Det relationelle miljø betyder på Nyborg Helddagsskole, at relationer og omsorg går forud for krav og forandring. Relationer er fundamentet som vi bygger op ovenpå. Det relationelle miljø handler ikke kun om relation mellem elev og personale, men også relationen til forældrene, som vi ser som en central del af elevens miljø. Derfor gør vi meget ud af at have et godt forhold til forældrene og at vi trækker i samme retning og arbejder i forlængelse af hinanden.
· Forståelsesmiljøet handler om at insistere på at opsøge den viden vi skal bruge, for at kunne håndtere vores elever bedst muligt. Derfor har personalet året rundt supervision, hvor der er mulighed for at blive klogere på de sværeste situationer i hverdagen. Sideløbende med det har vi faglige udviklingsdage, som skal sikre at vores forståelse af eleverne er i top. Men vi kommer også til kort af og til. Derfor arbejder vi i tæt sparring og samarbejde med skolens to PPR-psykologer samt med elevcentreret nær-ledelse.
”Børn lærer ingenting af at mislykkes. Børn lærer af at lykkes. Det er altid den voksnes ansvar at hjælpe børn med at lykkes”
-Bo Hejlskov Elvén
”Low Arousal-tilgangen handler om at skabe omsorgsfulde omgivelser karakteriseret ved ro og positive forventninger, som kan sænke stress og udfordrende adfærd.”
- Andrew McDonnell
Den sidste centrale byggesten i vores pædagogik handler om at skabe en rolig og tryg skole, hvor uhensigtsmæssig adfærd så vidt muligt undgås. I dagligdagen kommer det fx til udtryk ved at den voksne tager ansvaret i konfliktsituationer, og fx ændrer sin adfærd, så eleverne får mulighed for det samme. Low-Arousal bygger på viden om affektsmitte – at følelser smitter. Så når vi arbejder med elever, som kan have svært ved regulere deres egne følelser, så hjælper vi dem bedst ved at regulere vores.
Hvordan ser det ud i praksis?
I praksis betyder vores pædagogik, at når vi står i hverdagen, så er vi villige til at flytte på det der skal til for at rumme vores elever. Mange kommer fra et liv og skoleliv, hvor de ikke oplever at passe ind og høre til. Men det gør de her, fordi vi er villige til at flytte på tingene og skabe pladsen. Vi flytter på miljøet, vi flytter på vores forståelse af eleven og vi flytter på os selv!