Ungdomsringen

Ungdomsringen

Ungdomsringens elektroniske magasin, Ungdom & Fritid, Digitale Nyheder 03-10.

Tema: Børn og unge med diagnoser

Styring, struktur og anerkendelse skaber plads til alle Børn og unge med stærkt udadreagerende adfærd fylder mere og mere i klubber og ungdomsskoler. Selv om velviljen til at rumme dem er stor, ender det alligevel ofte med ballade. Nyborg Heldagsskole er en af landets største specialskoler for netop den slags børn og unge. Den har udviklet en række pædagogiske metoder, der har vist sig at hjælpe selv de mest voldsomme diagnosebørn til at finde ro. Ungdomsringens kommunikationschef, Charlotte Nyborg har besøgt skolen.

Nyborg Heldagsskole (foto: uvm.dk)
Nyborg Heldagsskole (foto: uvm.dk)

Det er svært at forestille sig 15-årige Mikkel kan gå fuldstændig amok. At han kan blive så aggressiv, at han kan være til fare for andre. Men Mikkel ved bedre – og han har lært at tage sine forholdsregler, selv om det betyder afsavn i forhold til mange andre unge.

-Jeg kommer ikke i ungdomsklubben, for det ville ikke være så fedt. Jeg ville ikke føle mig sikker, og jeg ville være bange for at føle mig trykket og blive sur. Jeg tager heller ikke til halballer som andre unge. Jeg tør ikke udsætte andre for, at jeg bliver sur. Jeg er bange for, at komme til at tæve nogen, og nu er jeg jo over den kriminelle lavalder, konstaterer han nøgternt.

En skole der udstråler ro

Mikkels situation er typisk for en stor del af de børn og unge, der går på Nyborg Heldagsskole. Skolen er med sine 55 elever en af landets største heldagsskoler for børn og unge, der ikke kan rummes i folkeskolen. Men det kan være svært at forstå, når man færdes på skolen. Der er en stille summen af liv og en udstråling af ro overalt. Skolen rummer ud over almindelig undervisning også tilbud om en række forskellige aktiviteter – for eksempel cross, forskellige værksteder og vandsport.

Skoleleder Torben Juel Sørensen ( foto:uvm.dk )
Skoleleder Torben Juel Sørensen ( foto:uvm.dk )

Mange af de børn og unge, der går på skolen har en diagnose – men det med at så mange børn og unge får diagnoser er ikke populært hos skoleleder Torben Juel Sørensen.
-Der er nemlig en fare for, at diagnoserne bliver en sovepude og en undskyldning for at opføre sig dårligt. Mange af de her børn mangler nærmere elementære færdigheder – opdragelse. De virker socialt utilpassede – det handler om mig, mig, mig. Derfor er vi generelt nødt til at stoppe op og arbejde langt mere med de sociale kompetencer, siger Torben Juel Sørensen.

Struktur og sociale kompetencer

Netop elevernes sociale kompetencer er centrale i skolens måde at arbejde på. Udgangspunktet for arbejdet er en klar og tydelig struktur overalt på skolen – både fysisk og i tilgangen til arbejdet med eleverne. Overalt er skolen delt op i mindre rum. Selv sandkassen til de yngste elever er opdelt.

På samme måde er elevernes dag også tydeligt struktureret. Fra de kommer om morgenen til de skal hjem igen, ved de præcist, hvad de skal lave – på klokkeslæt. For det giver ro i deres hoveder. Der går 5 elever i hver klasse. De har hver en fast afskærmet plads, så de ikke kan se deres klassekammerater, når de arbejder. Ikke som en straf – men fordi det gør det nemmere for dem at koncentrere sig.

-Struktur er afgørende. Det gælder for de fysiske rammer – men det gælder også i det sociale samvær. Skal man for eksempel hygge i et puderum, er det vigtigt at aftale, hvordan man skal hygge – skal der være larm eller skal man sidde stille og læse, forklarer Torben Juel Sørensen.

Klar ydre struktur opbygger indre struktur

-Og så er det meget vigtigt at inddrage børnene og de unge, så de får ejerskab til de regler, de skal leve under. Børn er jo heldigvis blevet meget kritiske, og de vil ikke bare finde sig i konsekvenspædagogik. De vil inddrages, og derfor virker det godt at lave aftaler, understreger han. –Man kan vel sige, at det, vi gør her, er, at vi ved hjælp af den ydre struktur opbygger børnenes indre struktur, så de kan komme tilbage til en almindelig skole igen.

De voksnes opførsel under lup

Men det er også afgørende for, at det kan lykkes, at de voksne kigger indad – på deres egen opførsel, mener Torben Juel Sørensen.

-Vi giver alt for ofte børn og unge skylden for problemerne. Men ofte er det os selv som voksne, der begår fejl i den måde, vi møder de unge på. Når der er et problem med en ung, så er alt fokus på den unge – ikke på MIG som voksen. Men hvis jeg taler ned til den unge eller er moraliserende, så virker det bare som gift. Det løser ikke problemet. Vi er nødt til at fokusere på, hvordan vi i fællesskab kan løse problemet. Den unge skal føle sig lyttet til, anerkendt og respekteret – vi skal hjælpe den unge til at få selvindsigt, understreger Torben Juel Sørensen.

-Jeg synes, at vi i en higen efter høj faglighed i samfundet, har glemt arbejdet med relationerne. Vi læner os alt for tit tilbage og siger, det er de andres skyld, siger Torben Juel Sørensen. Netop den erkendelse fik for cirka 5 år siden Nyborg Heldagsskole til at stoppe op.

Børn gør det rigtige – hvis de kan

Med 5-10 tilfælde om dagen af fysisk magtanvendelse, hvor elever blev holdt fast, indså skolen, at der var noget galt. Skolen begyndte derfor at kigge nærmere på, hvordan de voksne var, og hvordan de mødte børnene og de unge. Det medførte markante ændringer.

Skolen indførte ”samarbejdsbaseret problemløsning” – en metode udviklet af den amerikanske psykolog og professor ved Harvard Medical School, Ross E. Greene. Hans udgangspunkt er, at børn gør det rigtige – hvis de kan. Derfor er målet for de voksne at afdække de færdigheder, barnet ikke mestrer og målrettet hjælpe barnet med at opnå dem, så deres eksplosive adfærd kan undgås.

”Samarbejdsbaseret problemløsning” består af to elementer:

  1. En situationsanalyse, der giver de voksne indsigt i de uløste problemer (trigger) – og finder de færdigheder, der mangler at blive opøvet (stisystemer).
  2. Den voksnes valg af reaktion på den udfordrende adfærd – hvor det optimale er, at både barnets og den voksnes behov og anliggender bliver tilgodeset – og at barnet får træning i de færdigheder, det mangler.

Håndtering af konflikter

-Metoden har stillet store krav til den måde, vi håndterer konflikterne på. For eksempel – du møder to børn, og det ene barn græder. Så sker der nemt det, at du viser sympati for det barn, der græder og skælder det andet barn ud. Du har altså allerede taget parti i konflikten i stedet for at sige: Jeg kan se, I har et problem, vi lige skal have drøftet. Så tager man ikke parti. Tidligere løste VI konflikterne. Nu arbejder vi i stedet på, at børnene og de unge SELV får mulighed for at løse dem. På den måde får de også et ejerskab til tingene og mærker på egen krop, hvad der sker. Og de opdager, at de ikke kommer videre, før sagen er løst, siger Torben Juel Sørensen.

-Vi har så at sige vendt tingene på hovedet på en god måde. Før skrev vi statusrapporter om, hvad eleverne IKKE kunne. Nu fortæller vi i stedet om, hvad de KAN. Det positive fokus er vigtigt, fordi man vokser af anerkendelse og ros, understreger Torben Juel Sørensen.

Pædagogisk servicetjek

På Nyborg Heldagsskole har hver klasse en lærer og en pædagog fast tilknyttet. Og det er en vigtig del af skolens måde at arbejde på, at både lærerne og pædagogerne møder eleverne på samme måde.

-Det har vi arbejdet meget målrettet med. Vi har simpelthen opfundet et pædagogisk servicetjek, så vi har styr på, at det er den samme pædagogik, der praktiseres overalt i huset. Det har været en succes. Det kendskab og den indsigt, det har givet, er blevet vores styrke, siger Torben Juel Sørensen, som også har indført fælles efteruddannelse for alle – uanset om de er lærere eller pædagoger. Og så er supervision blevet et vigtigt redskab, når de voksne skal arbejde med sig selv, så de bliver troværdige i forhold til eleverne. De ansatte får supervision udefra – men bruger også kollega-supervision.

Udeaktiviteter har høj prioritet på Nyborg Heldagsskole
Udeaktiviteter har høj prioritet på Nyborg Heldagsskole

Farvel til kaffepauser

Jeppe Dørup er en af skolens lærere. Han er lærer for Mikkel og fire andre unge mellem 15 og 17 år. Lidt usædvanligt er han i dag alene om klassen, som er en ren drengeklasse. De fem unge sidder denne formiddag koncentreret med næserne i tasterne og arbejder. Frikvarteret nærmer sig. Men det betyder ikke kaffepause for Jeppe Dørup, for han er sammen med sin klasse hele tiden. Relationerne til eleverne er afgørende.

Ansvarlige, tydelige og deltagende voksne

-Grundlaget for vores pædagogik er, at de unge møder få voksne. De mangler den indre følelsesmæssige styring, der skal til for at tage et ansvar. Selv om de er 15 år, og hovedet ikke fejler noget, så kan de godt være yngre på det følelsesmæssige plan, fortæller Jeppe Dørup. –Derfor er opbygningen af relationerne afgørende. For at opbygge dem, er det mig, der tager afsættet og siger, nu skal vi spille bordtennis. Beslutningen skal ikke ligge hos dem. Det skaber bare kaos. Du tager ansvaret og ledelsen som den voksne, du er tydelig, og du deltager selv. Det fungerer rigtig godt for vores elever, siger han.

Rammerne i klubben er for løse

En enkel gynge med plads til få børn. Et eksempel på den tydelige struktur, der er en vigtig faktor overalt på Nyborg Heldagsskole. ( foto: uvm.dk )
En enkel gynge med plads til få børn. Et eksempel på den tydelige struktur, der er en vigtig faktor overalt på Nyborg Heldagsskole. ( foto: uvm.dk )

Jeppe Dørup forstår godt, hvorfor eleverne på Nyborg Heldagsskole har fungeret så dårligt i den almindelige folkeskole og ofte heller ikke kan rummes i fritids- og ungdomsklubberne.

-Hvis du laver en meget struktureret og lidt kedelig undervisning, så taber du måske de 10 procent, der er de fagligt bedste – men du får til gengæld fat i de 10 procent, der er de dårligste. Men med åben plan og den type undervisning i folkeskolen, så taber du i stedet de dårligste, fordi de mangler den tydelige struktur. Det er også derfor, mange af vores unge ikke kan forholde sig til at være i en klub – rammerne er simpelthen for løse, mener Jeppe Dørup. Han peger på, at klubberne med fordel kunne lave mindre grupper med faste voksne. For det ville gøre det nemmere for klubberne at rumme de ellers voldsomme elever.

Klubpædagoger drikker bare kaffe

Kevin på 14 år går i Jeppe Dørups klasse. Han har mange gange oplevet at blive smidt ud af ungdomsklubber.

-Jeg er blevet smidt ud for at slås og lave ballade og den slags. Jeg generede også de andre i klubben, siger han. Han er ikke meget for at gå i detaljer med, hvad han helt præcist er blevet smidt ud for – men han lægger ikke skjul på, at politiet ved flere lejligheder har været involveret. Lidt træls – for Kevin synes egentlig, klubberne har mange gode ting at byde på – cross, pool og den slags.

Men han er ikke tilfreds med de voksne i klubberne.
-Pædagogerne kunne godt være lidt yngre og deltage lidt mere i tingene. De sidder jo bare på deres flade røv og kigger og drikker deres kaffe. Her på skolen er det anderledes. De voksne er yngre, og de er med til at lave tingene sammen med os – de sidder ikke bare og ser sure ud, når man siger noget til dem, sådan som de tit gør i klubberne, siger Kevin.

Voksne skal involvere sig

Det med at de voksne involverer sig, er vigtigt for eleverne i Heldagsskolen. Det gælder også i en af klasserne med lidt yngre elever i 10 – 12 års alderen.

-De voksne hjælper mere her – de tager hensyn til os og passer mere på os. På den anden skole var de ligeglade med, hvad jeg sagde. Her kommer de over til mig og give ordentlige svar, fortæller Patrich.

Klassekammeraten Oliver supplerer: -Dem i min gamle klasse vidste, at de kunne gøre mig sur, og det kom der meget ballade ud af. Jeg kylede alt, hvad jeg kunne få fat i efter dem, og når de voksne ville have fat i mig, stak jeg af. Sådan er det ikke her. Der er mange voksne her også i frikvartererne. I min gamle skole sad alle de voksne indenfor, så vi måske var 300 børn og kun en voksen.

Anerkendende pædagogik

Carsten Christiansen er pædagog i Patrich og Olivers klasse. Han har arbejdet med omsorgssvigtede børn og børn med diagnosen ADHD siden 1999.

-Det afgørende er, at møde børnene der, hvor de er. Vores børn har ofte fået masser af skæld ud og haft mange skift, inden de kom her. Vi arbejder med anerkendende pædagogik her – og det er vigtigt, vi får forældre med. Derfor kalder vi altid hurtigt forældrene ind til et møde, og når de kommer, er de som regel meget nervøse, fordi de er vant til, at nu har deres barn gjort noget forkert, siger Carsten Christiansen.

Forældrene som MEDspillere

-Men her oplever de pludselig, at deres barn får ros – måske bare fordi barnet var dygtig til at binde sine snørebånd. Men ros er udgangspunktet – for det vokser de af, understreger Carsten Christiansen. – Forældrene har tit været vant til, at det eneste fællesskab med barnet var den ydre fjende – den onde lærer. Nu bliver de mødt af et helt andet fællesskab, hvor forældrene bliver MEDspillere, fordi de oplever deres barn positivt omtalt.

-Når barnet oplever, at samtalerne med deres forældre ikke betyder skæld ud, så flytter det rigtig mange ting, siger Carsten Christiansen, som også altid fortæller barnet på forhånd, hvis han snakker med forældrene. Det betyder også, at forældrene kan finde på at ringe, hvis der har været en konflikt derhjemme – og det er positivt, for så ved Carsten Christiansen, at det skal han være opmærksom på den dag.

Tilbage til folkeskolen igen

Når eleverne i Nyborg Heldagsskole skal tilbage til folkeskolen igen, foregår det gennem et særligt forløb, hvor eleven kommer i en slags skolepraktik. I praktikperioden har både Heldagsskolen og folkeskolen en slags returret, hvis eleven ikke passer ind. Men det sker sjældent.

-Vi ved, vi sender gode elever ud, der er vant til at arbejde en dialogbaseret form for pædagogik, siger Torben Juel Sørensen. –Desuden følger vi op med efterværn – det vil sige, at vi har samtaler med eleven om, hvordan det går. Og er der problemer, så tager vi en dialog med læreren og eleven. Og her kan alt tages op, når det bare sker på en ordentlig måde.

Klubber med afklaret holdning

-Vi arbejder også med at sluse dem ud i fritids- og ungdomsklubber. Men vi oplever lige nu, at mange klubber har det lidt svært, fordi de er præget af store grupper af unge med anden etnisk baggrund, der fylder rigtig meget. Det kan faktisk virke skræmmende på vores elever, fortæller Torben Juel Sørensen.

Han er overbevist om, at klubberne vil kunne have gavn af en fælles efteruddannelse af personalet, så medarbejderne lærer at gribe tingene an på den samme måde – for eksempel når der opstår konflikter. Det er afgørende for de meget udadreagerende børn og unge.

-Personalet skal vide, hvilken retning går vi i, og hvad vi gerne vil kendes på. Det er vigtigt, for så ved de unge, hvad de går ind til, når de går ind i klubben. Men vil man være afklaret udadtil – så er man altså også nødt til at være det indadtil, slutter Torben Juel Sørensen.

Litteratur om samarbejdsbaseret problemløsning:
Ross W. Greene: ”Det eksplosive barn” og ”Fortabt i skolen”

Nyheder

Elever fra Nyborg Heldagsskole får glæde af tømmer ...
Som de fleste nok ved, så lukkes der for ForældreIntra ...
Skoleskak på Nyborg Heldagsskole
03/12 2018 kl. 08:34
SFA - Skoleskak for alle Nyborg Heldagsskole ...
Nyborg Heldags og Miguel, har pr. 1. august budt Vores ...
Nyborg Heldagsskoles Hjemmeside byder Elever og Forældre ...
Fredag den 1. juni, var der indvielse og reception ...
Årsmøde med besøg af Lola Jensen.   Så blev ...
Ved en eventuel konflikt, lukker Intra og UNI-Login. Ved ...
Indbydelse til Årsmøde 2018 på Nyborg Heldagsskole Torsdag ...
Sidste nyt, om Konfliktvarsel i Nyborg Kommune. Konfliktvarslen ...