Pædagogisk Servicetjek

Hvad har været med til at igangsætte og udvikle værktøjet “Pædagogisk Servicetjek”:

1. Omlægning fra udbudsstyring til efterspørgselsstyring
2. Centralstyring af serviceniveau og standard
3. Ny ressourcemodel til folkeskolerne
4. Kvalitetsrapport
5. Medarbejderengagement i forhold til at realisere skolens målsætninger
6. Forventninger fra politikere, embedsmænd, skoler m.v.

Et godt fundament for at holde “Pædagogisk Servicetjek”
Skolen skal have en klar “profil” omkring:

1. Værdier
2. Pædagogik (samme fundament)
3. God undervisning (faglig profil)
4. Evaluering
5. Forældresamarbejde
6. Mødestruktur
7. Efteruddannelse og supervision

Pædagogisk Servicetjek, som mest af alt betegnes som en slags LEAN- metode på skoleniveau blev anvendt på Toyotafabrikkerne i Japan til at effektivisere produktionen for at nedbringe omkostningsniveauet.
Med et årligt Pædagogisk Servicetjek evalueres der systematisk på skolens samlede virksomhed.

Pædagogisk Servicetjek er yderst brugbart til både folkeskoler og specialskoler.
Nogle af de positive effekter, der kan fremhæves ved et årligt Pædagogisk Servicetjek er:

• medarbejderne får medejerskab og sikres medindflydelse
• medarbejderne får en fælles pædagogisk forståelsesramme (f.eks. ens konflikthåndtering)
• ledelsen har et effektivt styringsredskab i forhold til skolens samlede indsats
• der opnås effektivitet, kvalitet og udvikling i opgaveløsningen på alle skolens områder
• klare linjer i forhold til opgavefordeling, informationsformidling og beslutningskompetence