Referat af skolebestyrelsesmøde
Dato: Tirsdag 4. marts kl. 16.30 – 18.30
Sted: Konferencen
Deltagere: Karina Gottlieb – forælder (Formand)
Jette Haunstrup – forælder (Næstformand)
Anders Kopatz – TR pædagoger
David Wulf-Andersen – Viceskoleleder, referent
Miguel Svane – Skoleleder
Stefan Wilkens – Eksternt medlem fra Skellerup
Afbud fra: Sabine Lehmann Dam – Forælder
Anne Marie Hansen – forælder
Jakob Teglgård – TR lærere
Heintze - forælder
Dagsorden:
1. Nyt fra Formanden, Skellerup og Skoleleder
Skoleleder
Miguel fortæller fra ledelsesteamet arbejder hen imod at blive ét team!
Desværre opsagde viceskoleleder på Rævebakken sin ansættelse, hvilket betød at vi har været i proces og ansat en ny afdelingsleder pr. 1. april.
I mellemtiden prøver Peter at dække noget af hullet af den manglende leder, frem til den nye leder starter.
På fredag tager Heldagsskolen, med hele personalet, på pædagogisk weekend i Middelfart. Det er en tilbagevendende aktivitet der styrker bådes social + faglig
Skolen har haft en kedelig oplevelse med en krysantemumbombe i vores udeskole-tippi. Heldigvis er det lykkes at få skaderne dækket af forsikringen.
Vi har haft problemer med rotter. Kommunen har reageret hurtigt og fået repareret kloak og sikret bygninger. Der skulle være styr på problemet nu.
Skellerup
Stefan fortæller at gravearbejdet til etablering af fjernvarme er i gang. Det er et stort projekt der kommer til at få konsekvenser for trafikken.
Ibrugtagningstilladelsen af legepladsen på Hovmarken er kommet. Klasser fra skolen har allerede afprøvet og godkendt legepladsen.
Så har der været fællesspisning og premiere på årets dilletant i morgen – Jette er lidt nervøs i rollen som førsteelsker!
Både skole og lokalforeninger har været ramt lukning af gymnastiksalen, hvor loftet ikke var korrekt monteret. Salen er klar igen og der har været fin kommunikation i sagen.
2. Indeklimarenovering - status på afslutning af renoveringsprojektet
Renoveringen af alle bygninger er ny færdig – med nye lofter, ventilation og lys! Resultatet er fantastisk og vi håber at det også giver sig udtryk i et bedre indeklima.
Det har været en god proces, blandt andet takket være gode forhold i den midlertidige pavillon.
Det er samtidig lykkes at få lavet en række mindre forbedringer i forhold til indretning af bygningerne.
3. Status på regnskab 2024, og fremlægning af budget 2025 for Nyborg Heldagsskole
Vores samlede budget, for Heldagsskolen, for 2025 er godt 33 mio. kr. Dette er baseret på elevtal på 55 nyborg- og 54 udenbyselever. Der er overført et overskud fra 24 på 700.000 som er indregnet i budgettet.
Overblik over budgettet er vedlagt som bilag.
Når vi har flere udenbyselever end budgetteret, løfter vi vores økonomi – men det er en balance hvor meget vi kan kolde til når vi presser på normeringen (flere børn i klasserne), hvilket vi er opmærksomme på.
4. Status på lederteamets ressourcer og situation i sammenlægningen
Vi er nu så langt i sammenlægningen at vi begynder at kunne fornemme konsekvenserne af nedskæringerne på ledelse. Opgaverne siver ned igennem ledelseslaget og lederne kan mærke at der er mere at lave. Vi gør hvad vi kan for at dele og sikre en god prioritering af opgaverne. Medarbejderne vil også komme til at mærke, at der bliver opgaver der bliver løst anderledes og at der er mindre tid til den nære sparring på opgaverne.
Alle er dog positive og klar på opgaven og Miguel er blevet taget rigtig godt imod, og rost, for sin indsats i sammenlægningsprocessen. Det er afklaret at David bliver viceskoleleder for den samlede skole.
Karina overvejer, sammen med bestyrelser på andre skoler, hvordan vi kan formidle konsekvenserne af besparelserne på ledelse.
5. Skolebestyrelsens drøftelse af:
- Skolenavn
Efter at have været i proces, hvor både ansatte og børn har haft mulighed for at stille forslag til et nyt, godt navn, besluttede det fælles MED-udvalg at indstille navnet Nybroen, til det nye navn for den fælles skole. Navnet er nu endeligt godkendt. Som også drøftet i skolebestyrelsen, har der i alle grupper været en enighed om at vi ikke skulle hedde noget med ”special”.
- Skolebestyrelsesvalg i august til ny sammenlagt fælles bestyrelse
Vi skal have valg til den nye fælles skolebestyrelse.
Dette har vi lov til at gøre allerede i indeværende skoleår.
Som det ser ud nu, bliver det ved fælles skolebestyrelsesmøde d. 8. maj, hvor valget skal finde sted.
Alle forældre fra både rævebakken og Heldagsskolen skal inviteres.
Frem til det, foreligger der et arbejde med at finde opstillere og motivere forældre til at møde op til valget.
Reglerne for sammensætningen ses her i Styrelsesvedtægten:
7 forældrerepræsentanter fra skolen (3 fra afd. Heldagsskolen, 2 fra specialklasserækken og 2 fra afd. Lindholm)
1 forældrerepræsentant fra specialdagtilbuddet
2 elevrepræsentanter (1 fra hver hovedafdeling)
3 medarbejderrepræsentanter fra skolen (1 fra Heldagsskolen, 1 fra afd. Skovpark og 1 fra afd. Lindholm)
1 medarbejderrepræsentant fra dagtilbuddet.
OBS! Hovedafdeling forstås i denne sammenhæng som den tidligere Nyborg Heldagsskole og den tidligere Rævebakkeskolen.
Desuden henvises til § 2 stk. 3
Alle forældrerepræsentanter er inviteret til møde i Skole- dagtilbudsudvalget d. 26. marts, for at drøfte sammenlægningen af skolerne. Karina inviterer til at andre kan sende hende temaer som vi godt vil have de tager med til drøftelse i udvalget.
6. Evt.
Der er Åbent hus d. 24. maj, der samtidig er Heldagsskolens 30 års fødselsdag!
Det skal være en både festlig og højtidelig dag – og vi skal have fundet den rigtige taler.
Næste skolebestyrelsesmøde er d. 24. april.
Bilag til punkt om budget
Budget 2025 |
||||
Grundlag for budget 2025 |
||||
55 Nyborg |
Fast budgetramme der ikke reguleres selv om elevtallet svinger +/- |
|||
54 Udenbys elever |
Budget regulers efter elevtal |
|||
|
|
Budget i kr. |
||
Samlet budget tildeling 2025 |
33.176.227 |
|||
Samlet budget |
|
33.176.227 |
||
Budget fordeling 2025 |
|
Budget i kr. |
||
84 Fagpersonale, flex og vikarpulje |
27.879.577 |
|||
84 Ledelse og administration |
3.675.365 |
|||
30 Materialer og aktivitet |
1.422.218 |
|||
86 It, inventar og materiale |
199.067 |
|||
88 Indarbejdet rammereduktion 787.228 kr. |
||||
Samlet budget |
|
33.176.227 |
||
Budget overskud 2024 = 700.000 kr. |
||||
indarbejdes til egne udg. ejendom |
||||
Indarbejdes regulering personale |